Vandværket har ansvaret for drikkevandets kvalitet frem til forbrugernes grundskel. Forringelser af drikkevandskvaliteten, som skyldes forbrugernes egne installationer, er vandværket derfor ikke ansvarlig for, men vandværket giver gerne råd og vejledning i tilfælde af problemer eller tvivlsspørgsmål. Vandledninger på privat grund er vandværket heller ikke ansvarlig for.

Hvis uheldet er ude, og et rør bliver utæt, er det vigtigt at kunne lukke for vandet hurtigt. Sørg derfor for at vedligeholde jeres hovedhane før vandmåleren jævnligt og checke, om hanen lukker tæt. Dette kan gøres ved at lukke hovedhanen og checke, at vandmåleren står stille. Hvis der er problemer, bør I kontakte et VVS-firma.